Udviklingsorienteret
talenttiltrækning og onboarding

Når en medarbejder afslutter sin ansættelse i en virksomhed eller opgavemængden øges, og virksomheden derfor har behov for en eller flere nye medarbejdere, kan vi hjælpe dig med at finde kompetente og motiverede ledere og medarbejdere, som kan bidrage til fortsat udvikling af din organisation – via vores Search & Selection-proces, som du kan læse mere om herunder.

En ny rekruttering rummer et potentiale for udvikling.

Ofte bliver situationen set som en mangelsituation, hvor den/de manglende medarbejdere hurtigst muligt skal erstattes, så den daglige drift kan fortsætte så uforstyrret som muligt.

Selv om det naturligvis er vigtigt at erstatte manglende medarbejdere, ser vi i HJORT & FRØIK behovet for en eller flere nye medarbejdere bredere end blot en mangelsituation. Vi tror på, at enhver ny ansættelse rummer et potentiale for lederen til at få fin-tunet sin organisation eller måske videreføre igangværende justeringer i organisationens kompetencer, fokus, organisering, kultur og/eller andre relevante forretningsparametre. Det kræver, at man vælger at gribe tiltrækning af kandidater, ansættelsesforløbet og det efterfølgende onboarding-forløb an på en udviklingsorienteret måde.

I takt med faldende arbejdsløshed og deraf følgende konkurrence om medarbejdere med en række specifikke kompetencer og kvalifikationer, samt de yngre generationers stigende krav til indhold og udvikling i deres professionelle liv, øges virksomhedernes behov samtidig for at kunne tilbyde kandidaterne en attraktiv mulighed for faglig udvikling for både at skabe et bredere kandidatfelt og samtidig hurtigere at kunne bringe nye medarbejdere up-to-speed i forhold til at blive et produktivt aktiv for virksomheden. For os i HJORT & FRØIK går dette behov hånd i hånd med en udviklingsorienteret tilgang til tiltrækning af kandidater, ansættelsesforløbet og det efterfølgende onboarding-forløb.

Udviklingsorienteret Search & Selection forøger produktiviteten

HJORT & FRØIK’s grundlæggende filosofi er, at mennesker og derigennem organisationer trives med og folder deres motivation, samarbejde og kompetencer ud gennem udvikling. Derfor vil vi mennesker løbende naturligt søge efter nye udfordringer, og når udviklingsmulighederne begrænses, vil vi enten affinde os med situationen og blive i en hverdag med langsomt og gradvis faldende motivation – eller søge videre mod nye udfordringer og udviklingsmuligheder. Set i dette lys er en vis udskiftning i en organisation (eller med et fint ord: personaleomsætningen) ikke bare naturlig, men også uundgåelig.

Det er samtidig vores erfaring, at medarbejdernes produktive tid i organisationen kan øges betragteligt og samtidig få en afsmittende effekt på den eksisterende organisation gennem en udviklingsorienteret tilgang til talenttiltrækning og onboarding – ved at kunne tiltrække og satse på de rigtige talenter og sætte det rigtige mindset.

Kompetente og motiverede kandidater

HJORT & FRØIK’s mål er, at vores kunder kan tiltrække kompetente og motiverede kandidater med kvalifikationer, personprofil, personlige værdier og normer, som matcher virksomhedens forretning, strategi, kultur og arbejdsmiljø, samt at vores kunder hurtigt og effektivt kan integrere den nyansatte i sin organisation, således at den nye medarbejder oplever sig velkommen, oplever at passe godt ind, oplever at opgaverne er udviklende og spændende, og at medarbejderen hurtigt kan bidrage selvstændigt og produktivt til organisationen indenfor sit jobområde.

Vi opnår på den måde også, at ansættelsen af den nye medarbejder ikke kommer til at stå alene, men er en integreret del af de mål og retninger, som virksomheden har udstukket. En ny medarbejder kan nemlig ikke alene gøre en forskel, men ved at skabe en positiv dynamik mellem den nye medarbejder og virksomhedens eksisterende organisation – og på sigt andre nye medarbejdere – får virksomheden et kraftfuldt værktøj til at realisere sine mål og strategier.

Vores Search & Selection-forløb har mange fordele

Dette kan opnås gennem et Search & Selection-forløb med fokus på talenttiltrækning og onboarding, hvor vi arbejder med en menneske-, kultur- og udviklingsorienteret tilgang med det formål at skabe den bedst mulige dynamik og udviklingspotentiale i samarbejdet til glæde for både den nye medarbejder og den eksisterende organisation.

Fordelene er mange:

  • Virksomheden får en ny medarbejder, der ikke bare udfylder en ledig stilling, men som kan medvirke aktivt til og katalysere udviklingen af organisationen i forhold til den lagte strategi.
  • Virksomheden og medarbejderen vil opleve en positiv dynamik, der folder muligheder ud i stedet for at begrænse dem.
  • Medarbejderen føler sig hjemme, brænder for forretningsområdet og er klar til at bidrage med energi og kompetencer til virksomheden
  • Strategiske initiativer og forandringer kan understøttes af den nye medarbejders åbenhed overfor nyt samt energi på at bidrage aktivt
  • Organisationens eksisterende ressourcer i form af tavs eller ustruktureret viden struktureres og bringes i spil i forhold til onboarding af den nye medarbejder – og kan desuden anvendes til opkvalificering af den eksisterende organisation og/eller komme virksomhedens kunder til gode i form af strukturerede læringsforløb – og kan eventuelt anvendes til at understøtte strategiske forandringer eller indførelse af nye arbejdsgange eller værktøjer.

Kort sagt er vores Search & Selection-forløb designet til at vende en ledig stilling til at rumme et forretningsmæssigt og organisatorisk potentiale for den udviklingsorienterede leder.

Hvis du har ledige stillinger og kompetencebehov i din virksomhed, så spørg os til råds.

Eller du kan læse mere om International rekruttering.

Du kan også klikke her og læse mere om Organisatorisk læring og teknologi-implementering eller Organisations- og lederudvikling.

Gå tilbage til forsiden

*

HJORT & FRØIK kombinerer vores mangeårige erfaringer indenfor search & selection og organisatorisk læring ved at inkludere et onboarding-forløb for finalekandidaten som en integreret del af search & selection.

Læs mere her

HJORT & FRØIK supplerer virksomhedernes rekrutteringstiltag med international rekruttering, hvor vi hjælper virksomheder med at finde, motivere og rekruttere talent og arbejdskraft fra andre lande til job hos virksomheder i Danmark.

Læs mere her

HJORT & FRØIk kan hjælpe, når nye strategiske initiativer, digitaliseringsprojekter eller andre forandringer skal sifte gear fra et afgrænset implementeringsprojekt til en idriftsættelse i organisationen.

Læs mere her

HJORT & FRØIK har stor erfaring og kompetence indenfor både organisationsudvikling, læring og teknologi-implementering og ledelsessparring, som vi sammensætter til effektfuld og relevant organisations- og lederudvikling.

Læs mere her

Vi afholder løbende kurser indenfor vores ekspertise-områder. Det kan fx være indenfor lederudvikling, organisationsudvikling, rekruttering eller onboarding.

Læs mere her